Hvad er impotens?

Erektil dysfuktion, populært kaldet impotens, forstås som en mands manglende evne til at opnå erektion, eller opretholde erektion i forbindelse med samleje. For mange mænd vil lidelsen være noget der kommer med alderen, men rejsningsproblemer kan opstå i alle aldre og skyldes flere forskellige faktorer. Der kan både ligge psykiske og fysiske årsager til grund for at det ikke er muligt at få rejsning på naturlig vis, eller at erektionen falder inden samlejet er slut.

Hvem rammes?

Impotens er en udbredt tilstand. Lidelsen kan ramme mænd i alle aldersgrupper, men der er større risiko for, at den indtræffer for aldersgruppen 40-70 år. Man mener, at halvdelen af alle mænd i den aldersgruppe vil opleve impotens på et eller andet tidspunkt. Yngre mænd, der oplever rejsningsproblemer, oplever det snarere som følge af psykiske problemer end fysiske problemer. De fleste mænd oplever udeblivelse af erektion indimellem. Hvis dette sker ved sjældne lejligheder, eller hvis det er en reaktion på midlertidigt stress, er behandling ikke nødvendig.

Hvorfor behandle impotens?

Impotens kan give store psykiske problemer for de mænd der lider under det, og være meget belastende for ens parforhold. Man bør derfor behandles hurtigst muligt, så man ikke skal gå og lide under det i for lang tid.

Inden behandling igangsættes er det dog meget vigtigt at få undersøgt, hvad der er årsagen til rejsningsproblemerne. For at løse problemer med impotens er årsagen vigtig at få fastlagt, således at man kan modtage den rette behandling. Behandling af impotens kan vise sig at være meget simpel, men der kan også ligger mere komplicerede lidelser bag, som er vigtige at få gjort noget ved. Impotens kan for eksempel være tegn på diabetes (sukkersuge).